Den effektive rente på et lån er et udtryk for långiverens samlede afkast i låneperioden.
For låntageren indregnes i den effektive rente således også udover den nominelle rente (=pålydende rente) eventuelt kurstab, etableringsprovision og øvrige omkostninger til udlåneren ved lånets optagelse og løbende provisioner og/eller gebyrer. Læs mere…
Der skelnes mellem to grader af Insolvens.
Den milde form er teknisk insolvens, hvor en persons eller virksomheds passiver (gæld) er større end aktiverne, men hvor vedkommende stadig er i stand til at overholde sine forpligtelser overfor lån giverne, og egentlig insolvens, hvis dette ikke er tilfældet, og situationen derfor leder til en konkurs.
Se også Teknisk Insolvens – (kilde: Wiki)
Betydningen af teknisk insolvens afhænger af forholdene: Det er enten en indikator for alvorlige problemer som kan føre til egentlig insolvens, eller det er måske fuldstændigt acceptabelt. Det er muligt at være teknisk insolvent og stadig være i stand til at leve op til sine forpligtelser overfor lån giverne. Læs mere…
Penge er et begreb med en betydning, som dækker både det abstrakte og det konkrete.Konkret som mønter og sedler, der repræsenterer en økonomisk værdi. Abstrakt som regneenheder der måler velstand, og en måde på hvilken, der kan opbevares velstand. Begge dele står, ved siden af mønter og sedlers funktion som betalingsmiddel, som centrale egenskaber ved penge i det moderne samfund. I den økonomiske teori defineres penge netop gennem funktioner. Men økonomer lægger traditionelt særlig vægt på rollen som byttemiddel i en markedsøkonomi. Før indførelsen af penge i Danmark foregik handelen som byttehandel, dvs. at man fx kunne bytte to får for en ko. Ved indførelsen af “gangbar mønt” lavede man i realiteten en social kontrakt, der gik ud på, at al byttehandel skulle udføres med pengene som mellemled. Af praktiske grunde var det nødvendigt at bruge mønter af kostbart metal (guld eller sølv), så det blev muligt at bære rundt på større værdier. Læs mere…
Dækningbidraget er en beregnet størrelse, der bruges i firmaregnskaber. Som ordet antyder, er dækningsbidraget det bidrag, som en afdeling, en periode, eller vare kan give til dækning af firmaets faste omkostninger (eller kapitalomkostningerne). Dækningsbidraget beregnes på følgende måde
Dækningsbidrag = Omsætning – Variable omkostninger (eller stykomkostninger)
Ved at sætte det beregnede dækningsbidrag i forhold til omsætningen får man en procentværdi, som kaldes dækningsgraden.
Debet er en regnskabsteknisk betegnelse, som anvendes når en konto tilskrives penge. Omvendt anvendes kredit for den konto som pengene kommer fra.
De to betegnelser er faste bestanddele i “Det dobbelte Bogholderi” – dobbelt, fordi man altid angiver de to posteringer: 1) Hvor kommer pengene fra (kredit) og 2) hvor kommer pengene hen (debet).
Eksempel: Jeg køber en sav for 400 kr, og kassen betaler. Jeg skal anvende de to konti: 1) Kasse og 2) Værktøj Læs mere…
Annuitet er en fællesbetegnelse for lån og opsparingsformer, der arbejder med en fast størrelse af betalinger henholdsvis af ydelser (summen af afdrag og renter) og til opsparing.
Ved annuitetslån betaler låntager et fast beløb (annuitetsydelsen eller blot annuiteten) på hver terminsdato. Beløbet dækker både renter og afdrag på gælden. I starten vil størstedelen af beløbet være renteomkostninger, men en stadigt større del af beløbet vil med tiden blive afdrag på gælden. Annuitetslån anvendes typisk ved huskøb, men er i dag blevet en mere almindelig lånetype og anvendes de fleste steder. Læs mere…
Et lån er en aftale mellem to parter, hvor den ene part, långiver eller kreditor, udlåner en genstand eller et pengebeløb, og den anden part, låntager eller debitor (også kaldet skyldneren eller blot låneren), påtager sig en forpligtelse til at levere eller betale det lånte tilbage efter nærmere aftale. Pengelån ydes (bortset fra private lån mellem venner og familie) typisk mod et yderligere vederlag, typisk i form af rente. Læs mere…
ÅOP er en forkortelse for årlig omkostning i procent. Åop er et udtryk for de samlede reele omkostninger der er i et kreditforhold man har stiftet i forbindelse med lån af penge, diverse afbetalingsformer for køb af ting samt almene forbrugslån.
Åop er lavet som sikkerhedoplysning for forbrugeren/låntageren, så dem der udbyder lånet til låntager ikke kan ligge nogle skjulte gebyre eller afgifter ind i låntagers lån. Læs mere…