Se også Teknisk Insolvens – (kilde: Wiki)

Hvornår leder teknisk insolvens til insolvens?

Et simpelt eksempel på teknisk insolvens som ikke fører til egentlig insolvens ville være en person, som har negativ egenkapital i en belånt ejendom, ingen andre aktiver, men en indtægt som er tilstrækkelig til at han kan servicere lånet.
En virksomhed kan også blive teknisk insolvent igennem tilsvarende fald i egenkapitalen eller igennem store udgifter, som ikke kan kapitaliseres, som f.eks forskning, men stadig være solvent fordi der er et cashflow. Mange store firmaer opererer permanent på denne måde.

På den anden side kan en virksomhed som er teknisk solvent, men som ikke længere er profitabel, nemt blive insolvent.
Gensalgsværdien af aktiver er ofte langt lavere end deres bogførte værdi. I nogle sektorer, som f.eks indenfor bankvæsenet, kan det ofte være nyttigt at tage med i overvejelserne om en virksomhed ville være teknisk solvent, hvis alle dens aktiver blev realiseret på markedet.

Juridisk set byder teknisk insolvens ikke på nogen problemer i sig selv (i Danmark).
En person kan kun erklæres konkurs af retten efter anmodning fra ham selv eller en kreditor, som ikke har fået sine penge.
En teknisk insolvent virksomhed er fri til at fortsætte med at handle så længe som ledelsen med rimelighed mener at firmaet kan fortsætte med at betale sin gæld, og så længe at en ikke betalt kreditor ikke anvender domstolene til at gennemtvinge en likvidation.
En person eller en virksomhed er insolvent, hvis vedkommende ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og betalings udygtigheden ikke må antages at være forbigående (vedkommende er illikvid) – (kilde: Wiki)

Mange tusinde dansker inklusive os her på redaktionen har måtte vente i alt for lang tid, for at kunne få skøder tinglyst og derved kunne få udbetalt eventuelle lån eller restbetalinger fra huskøb o.lign.

Flere og flere går nu sammen om at lave et fælles søgesmål mod staten, da det er dem der skal holdes fuldt ansvarlige for de mange dårlige situationer folk og banker nu er kommet i.

Det forlyder at et af de store investeringsselskaber der handler med ejendomme mister 250.000 kroner om måneden i bankrente fordi de ikke kan få deres penge fri af skøderne.

Er du en af dem der er blevet hårdt ramt af den elektroniske tinglysning, vil vi meget gerne have din historie her og eventuelt et par gode råd, så andre kan få lidt hjælp med på vejen.

Når uheldet er ude og bilen bliver totaltskadet
eller stjålet, står mange tilbage uden erstatning
eller en meget lille erstatning.

En sag fra Ankenævn for forsikring viser netop dette
eksempel, da en ung mand får stjålet sin bil, som
er registreret i farens navn.
Og forsikringsselskabet fandt hurtigt ud af fidusen
og gav derfor kun 2/3 af den erstatning på 50.000
kroner som han ville have fået, hvis bilen havde
stået i hans eget navn.

Ydermere oplyser chefkonsulent i Forsikringsoplysningen
Christian Skødt, at det faktisk er bedrageri og
derved ulovligt og man kan faktisk risikere at
blive politianmeldt af sit forsikringselskab.

Nogle gange slipper man billigt når forsikringsselkabet
opdager bedrageriet, der betaler de så bare en pro
rata-erstatningspræmie for at afslutte sagen,
men så har man også været heldig, for man kan ende
med at stå uden bil, uden penge og med en politianmeldelse.
Og så skal man jo pludselig ud og lån penge for at kunne
sidde bag rattet igen.

Start med at få et økonomisk overblik over din
situation, lav et budget.
Skriv alt ned og vi mener alt.
Dine indtægter, faste udgifter og alle de småting
man også bruger penge på.
Få en bon hver gang du bruger penge, lige meget hvad
du bruger penge på, lige meget om det er en kop kaffe
eller donation til ham der sælger Hus Forbi.
Når måneden så er omme skal du samle alle dine boner
og se om det kan holde sig inden for det budget du
har at bruge af.
Hvis ikke du kan overholde budgettet skal du gå
dine boner igennem og se hvilket poster du kan
undvære at bruge penge på og så stille og roligt
vælge dem fra, indtil du kommer ned på et beløb
der matcher dit budget.

Drop alle de små lån og få samlet dem til et stort.
Hvis du har en masse små lån løber udgiften hurtigt
op i form af renter og gebyrer og her er det meget
billigere kun at betale til et lån, da der kun er
en omgang gebyrer.
Lav et ordentlig budget inden du går ned i banken
og snakker med dem, der er nemlig stadig mange
danskere der ikke kan få et lån i banken.
Men nu er banken jo ikke de eneste der kan give
et stort lån til en billig rente.
Hvis du vil låne mange penge kan vi evt. anbefale
Ekspres Bank eller Pengeautomaten, som begge låner
penge ud til samme rente som i banken.

Lad være med at se det som en negativ ting at du er i RKI.
RKI kan være en kæmpe hjælpe hvis du har en hang til at
blive ved med at optage små og dyre lån.
Nu bliver du nemlig tvunget til at finde alternativ
til bare at låne og låne for at holde forbruget
kørende, som f.eks at få skåret ned i forbruget.

Udover dette foreslår socialdemokratiet ligeledes
at Danske Spil skal betale for den voksende sygdom
ludomani.
De vil have at betalingen til gratis rådgivning i
forbindelse med ludomani og Rki registrering skal
komme i form af en promille af omsætningen som de
store virksomheder tjener på deres kunder, altså
Danske Spil og låneudbydere.

Experian er netop kommet med en opgørelse der fortæller
at vi netop nu har over 208.000 danskere registreret i
RKI og den samlede gæld vi har fået opbygget i registret
nu overstiger 10,6 mia. kroner som er ny rekord.

Så det med lån penge er nok noget man skal tænke sig om
en ekstra gang i fremtiden, så vi kan få tallet fra
experian til at falde til næste opgørelse.

Vi har tilbagevundet 244 mia. kræner siden lavpunktet
vi ramte i 2009, så danskernes samlede formue er nu
på 1330 mia. kroner i form af værdipapire og pensionsmidler.

Det vil sige at hver dansker har fået en fremgang på
22.000 kroner i løbet af kun 3 måneder og det betyder
at den gennemsnitlige finansielle nettoformue per
dansker nu er oppe på 241.316 kroner.

Det lyder som gode nyheder, men det er langt fra nok,
idet vi i 2007 havde hele 425.000 kroner per dansk
finansiel formue.

Alt i alt kan man jo læse det som positivt i at der
nu kommer flere penge ind end der ryger ud og det
kan også ses idet folk ikke optager så mange
små og dyre lån længere.

Penge i praksis

Penge som bytteværdi

Derved var pengenes møntfod knyttet til værdien af metallet, og det blev muligt at kontrollere dem ved hjælp af en vægt, sådan som man f.eks. gjorde i vikingetidens Norden. Senere sørgede konger og fyrster for at præge mønter, der bar deres navn og signatur som garanti for mønternes lødighed. Fristelsen til at blande uædelt metal i mønterne var dog ofte meget stor, og dermed indledte man en lang historie om pengeforringelser, som medfører inflation i varepriserne.

Penge som rigdom

Med indførelsen af penge blev det også muligt at opspare værdi, som kunne omsættes til varer på et senere tidspunkt. Tidligere var man underlagt risikoen for, at ophobede varer (f.eks. korn, æbler eller fisk) kunne fordærves og tabe deres værdi, men med pengene blev denne ulempe fjernet. Hvis man forudsætter, at samfundet havde privat ejendomsret, blev tilfældigheder (arv, ægteskab, andres gavmildhed) eller egen dygtighed (arbejdsevne, arbejdsvilje, sparsommelighed, nøjsomhed osv.) afgørende for, hvem der blev rige.

Penge som valuta

I de fleste lande anvender man i dag en kombination af mønter og pengesedler, og det er underforstået, at der er en vis dækning for pengenes pålydende værdi. Man kan dog ikke længere forlange sine penge omvekslet med f.eks. guld eller sølv. I dag relateres pengenes værdi derfor ofte til forhold som landets produktionsoverskud, dets handelsbalance overfor udlandet, statsgældens størrelse, centralbankens penge- og rentepolitik og landets trækningsrettigheder i den Internationale valutafond.

Pengenes (eksempelvis kronens) værdi, kan derudover relateres til valutaens kurs (bytteforhold) overfor andre valutaer. I praksis er det således de globale valutamarkeders aktører (dvs. banker/interbanknetværk og valutaspekulanter) der fastsætter værdien af en bestemt valuta. Når dette er tilfældet, så skyldes det at spekulativ valutahandel er den største økonomiske aktivitet overhovedet, målt på omsætning.

Så hvor de underliggende makroøkonomiske forhold kan påvirke en valutakurs (jf. traditionelle økonomiske forklaringsmodeller for pengenes værdifastsættelse), er det reelt det spekulative markeds reaktion (eller overreaktion) på disse forhold der er bestemmende for den egentlige kursværdi. Idet størstedelen af volumen i valutamarkedet er spekulativ, vil det således betyde, at det snarere er valutaspekulantens interesse i en spekulativ kursgevinst (og hans ageren i den henseende) som bestemmer værdien af det samfundsmæssige byttemiddel vi kalder penge – ikke (kun) makroøkonomiske forhold.

Penge som udtryk for værdsættelse

I sin revolutionerende bog “En anderledes bog om penge – bryd pengespillet og få et liv i overflod” introducerer Robert Scheinfeld en filosofi hvor penges funktion er udelukkende symbolsk – nemlig som udtryk for værdsættelse. Her er det selve den symbolske handling der tæller – og ikke pengenes konkrete mængde i form af kroner og ører. Interessant nok er det en filosofi og en udviklingsvej der i sidste ende fører til ægte økonomisk frihed.

Penge i teorien

Teoretisk set defineres penge som økonomiens mest omsættelige aktiver, der dagligt bruges som betalingsmiddel. Herved afgrænser definitionen af penge sig fra mindre likvide aktiver såsom aktier, obligationer og malerier, som ikke kan bruges som betalingsmiddel i den daglige handel. Penge har tre karakteristika:

* 1) Penge er et byttemiddel, dvs. at man kan bytte det med vare.
* 2) Det er en måleenhed, dvs. at priserne sættes i et antal penge
* 3) Værdiopbevaringsmiddel, dvs. at man kan opbevare værdi ved at have penge liggende.

Desuden skelner man mellem hhv.

* 1) Varepenge, hvor pengene har indre værdi. For eksempel var guldmønter varepenge, da værdien af møntvaren var det samme som værdien af guldet. For at ting kan optræde som varepenge kræves det bl.a., at det skal være let at bære rundt, ikke let kunne forfalskes, og være nogenlunde uden for fare for at gå i stykker.
* 2) Fiatpenge, som er penge uden en indre værdi, men hvor det udelukkende er tiltroen til, at den næste køber/sælger i rækken også vil acceptere pengene som betalingsmiddel, der får dem til at blive penge.

Teoretisk er der desuden stor forskel på penge og pengemængden.

Penge – Lån Penge Kilde: Wiki

Gratisavisen Urban skriver i dag at Københavns Kommune
starter en gældsrådgivning til almene borgere, der har
svært ved at holde kreditorene fra døren.

Den gratis gældsrådgivning starter op den 18 januar
og kommer til at høre hjemme under Valby Borgerservice.
Her vil man så kunne finde 3 rådgivere der er klar til
at hjælpe de Københavnere der har brug for lidt rådgivning.

Gældsrådgivning koster normalt penge og det er kun et par
enkelte steder hvor man har kunne finde gratis rådgivning
som typisk har været baseret på frivilligt arbejde.

Dog skal man nok forvente en ventetid idet der kun er sat
3 rådgivere af til projektet og forventningen for antallet
af folk der skal bruge gratis rådgivning er meget høj.

Dækningsbidrag = Omsætning – Variable omkostninger (eller stykomkostninger)

Ved at sætte det beregnede dækningsbidrag i forhold til omsætningen får man en procentværdi, som kaldes dækningsgraden.