Penge er et begreb med en betydning, som dækker både det abstrakte og det konkrete.Konkret som mønter og sedler, der repræsenterer en økonomisk værdi. Abstrakt som regneenheder der måler velstand, og en måde på hvilken, der kan opbevares velstand. Begge dele står, ved siden af mønter og sedlers funktion som betalingsmiddel, som centrale egenskaber ved penge i det moderne samfund. I den økonomiske teori defineres penge netop gennem funktioner. Men økonomer lægger traditionelt særlig vægt på rollen som byttemiddel i en markedsøkonomi. Før indførelsen af penge i Danmark foregik handelen som byttehandel, dvs. at man fx kunne bytte to får for en ko. Ved indførelsen af “gangbar mønt” lavede man i realiteten en social kontrakt, der gik ud på, at al byttehandel skulle udføres med pengene som mellemled. Af praktiske grunde var det nødvendigt at bruge mønter af kostbart metal (guld eller sølv), så det blev muligt at bære rundt på større værdier.

Penge i praksis

Penge som bytteværdi

Derved var pengenes møntfod knyttet til værdien af metallet, og det blev muligt at kontrollere dem ved hjælp af en vægt, sådan som man f.eks. gjorde i vikingetidens Norden. Senere sørgede konger og fyrster for at præge mønter, der bar deres navn og signatur som garanti for mønternes lødighed. Fristelsen til at blande uædelt metal i mønterne var dog ofte meget stor, og dermed indledte man en lang historie om pengeforringelser, som medfører inflation i varepriserne.

Penge som rigdom

Med indførelsen af penge blev det også muligt at opspare værdi, som kunne omsættes til varer på et senere tidspunkt. Tidligere var man underlagt risikoen for, at ophobede varer (f.eks. korn, æbler eller fisk) kunne fordærves og tabe deres værdi, men med pengene blev denne ulempe fjernet. Hvis man forudsætter, at samfundet havde privat ejendomsret, blev tilfældigheder (arv, ægteskab, andres gavmildhed) eller egen dygtighed (arbejdsevne, arbejdsvilje, sparsommelighed, nøjsomhed osv.) afgørende for, hvem der blev rige.

Penge som valuta

I de fleste lande anvender man i dag en kombination af mønter og pengesedler, og det er underforstået, at der er en vis dækning for pengenes pålydende værdi. Man kan dog ikke længere forlange sine penge omvekslet med f.eks. guld eller sølv. I dag relateres pengenes værdi derfor ofte til forhold som landets produktionsoverskud, dets handelsbalance overfor udlandet, statsgældens størrelse, centralbankens penge- og rentepolitik og landets trækningsrettigheder i den Internationale valutafond.

Pengenes (eksempelvis kronens) værdi, kan derudover relateres til valutaens kurs (bytteforhold) overfor andre valutaer. I praksis er det således de globale valutamarkeders aktører (dvs. banker/interbanknetværk og valutaspekulanter) der fastsætter værdien af en bestemt valuta. Når dette er tilfældet, så skyldes det at spekulativ valutahandel er den største økonomiske aktivitet overhovedet, målt på omsætning.

Så hvor de underliggende makroøkonomiske forhold kan påvirke en valutakurs (jf. traditionelle økonomiske forklaringsmodeller for pengenes værdifastsættelse), er det reelt det spekulative markeds reaktion (eller overreaktion) på disse forhold der er bestemmende for den egentlige kursværdi. Idet størstedelen af volumen i valutamarkedet er spekulativ, vil det således betyde, at det snarere er valutaspekulantens interesse i en spekulativ kursgevinst (og hans ageren i den henseende) som bestemmer værdien af det samfundsmæssige byttemiddel vi kalder penge – ikke (kun) makroøkonomiske forhold.

Penge som udtryk for værdsættelse

I sin revolutionerende bog “En anderledes bog om penge – bryd pengespillet og få et liv i overflod” introducerer Robert Scheinfeld en filosofi hvor penges funktion er udelukkende symbolsk – nemlig som udtryk for værdsættelse. Her er det selve den symbolske handling der tæller – og ikke pengenes konkrete mængde i form af kroner og ører. Interessant nok er det en filosofi og en udviklingsvej der i sidste ende fører til ægte økonomisk frihed.

Penge i teorien

Teoretisk set defineres penge som økonomiens mest omsættelige aktiver, der dagligt bruges som betalingsmiddel. Herved afgrænser definitionen af penge sig fra mindre likvide aktiver såsom aktier, obligationer og malerier, som ikke kan bruges som betalingsmiddel i den daglige handel. Penge har tre karakteristika:

* 1) Penge er et byttemiddel, dvs. at man kan bytte det med vare.
* 2) Det er en måleenhed, dvs. at priserne sættes i et antal penge
* 3) Værdiopbevaringsmiddel, dvs. at man kan opbevare værdi ved at have penge liggende.

Desuden skelner man mellem hhv.

* 1) Varepenge, hvor pengene har indre værdi. For eksempel var guldmønter varepenge, da værdien af møntvaren var det samme som værdien af guldet. For at ting kan optræde som varepenge kræves det bl.a., at det skal være let at bære rundt, ikke let kunne forfalskes, og være nogenlunde uden for fare for at gå i stykker.
* 2) Fiatpenge, som er penge uden en indre værdi, men hvor det udelukkende er tiltroen til, at den næste køber/sælger i rækken også vil acceptere pengene som betalingsmiddel, der får dem til at blive penge.

Teoretisk er der desuden stor forskel på penge og pengemængden.

Penge – Lån Penge Kilde: Wiki